cc-portraet-kartarzyna-2-scaled.jpg
Nyheder / Bæredygtighed

Clear Channel ansætter bæredygtighedsekspert til det skandinaviske marked

16/1-23
Katarzyna Żabicka tiltræder den nye rolle som Quality and Sustainability developer. Anættelsen af Katarzyna sker som led i en indsats for at styrke vores arbejde med bæredygtighed yderligere.

En strategisk styrkelse af bæredygtighedsindsatsen

Senest kommer Katarzyna fra rollen som miljø- og bæredygtighedskonsulent hos WSP, hvor hendes fokus har været på strategisk arbejde med bæredygtighed for private og offentlige aktører i bygge- og infrastruktursektoren.

– Jeg synes, det er utrolig stort at få tilliden til at lede og udvikle Clear Channels arbejde med bæredygtighed. Det er en spændende branche og en inspirerende virksomhed, hvor det strategiske arbejde med bæredygtighed er tæt forbundet til kerneforretningen, og som anvender sin platform til at bidrage til samfundet, siger Katarzyna Żabicka, Quality and Sustainability Developer hos Clear Channel Scandinavia.

Skandinavisk fokus

Stillingen er baseret på kontoret i Stockholm, men den nye rolle omfavner hele det Skandinaviske marked og vil have fokus på ISO-certificeringer, bæredygtige forsyningskæder og på at reducere udledningen af kuldioxid. Katarzynas brede kompetencer og baggrund er et rigtig godt match med vores mål om at styrke indsatsen på bæredygtigsområdet.

sedumtag-vaerloese-04.jpg

– Som en etableret medie- og infrastrukturpartner har vi et klart mål om at bidrage til at Skandinaviske byer bliver bedre, mere dynamiske og bæredygtige. Den nyoprettede stilling er en forudsætning for at kunne accelerere vores arbejde med miljø og bæredygtighed og udvikle de indsatser, der gør størst forskel for byerne, miljøet og klimaet. Jeg er stolt over at have Katarzyna ombord hos Clear Channel, og jeg er sikker på at hendes erfaring og kompetencer indenfor området kommer til at gøre en stor forskel, fortæller Karsten Rask Mikkelsen, Country Manager hos Clear Channel i Danmark.

Den nye rolle kommer til at have en vigtig funktion i samarbejdet med vores leverandører, når vi sammen fortsætter udviklingen af bæredygtige løsninger forbundet til vores produkter og tjenester.

Vil du høre mere?

Anna Wiksten

Chief Marketing Officer

Ring til os

+45 3644 0244. Eller send en e-mail til kundeservice@clearchannel.dk