rasmus-lundorff-e1588750809587.jpg
Nyheder

Ny rolle skal omfavne og drive kreative løsninger.

Lige inden coronaudbruddet i Danmark blev Rasmus Lundorff udpeget som Creative & Commercial Project Manager. Dette som reaktion på fortsat vækst og øget efterspørgsel på kreative outdoor-løsninger.

“Med denne nye rolle, dedikerer vi et særligt fokus til udviklingen i branchen. Der er kommet nye muligheder til, på baggrund af den digitale udvikling af vores outdoor-medier og på baggrund af samspillet mellem data, teknologi og kreativitet. Denne udvikling har medført, at mange outdoor-kampagner er gået viralt. Nu kan vi i endnu højere grad udfordre og hjælpe vores kunder med at drage nytte af disse muligheder”, siger Maj-Britt Brøchner-Mortensen, Country Manager, Clear Channel Danmark.

Og dette er mere relevant end nogensinde. Flere undersøgelser viser nemlig, at brands, der øger marketingindsatsen i krisetider, vil stå stærkere på den anden side. De vil ligefrem kunne øge deres markedsandel, hvis de sætter ekstra ind under krisen. Samtidig viser undersøgelser også, at forbrugere i højere grad lægger mærke til skræddersyet og kreative outdoor-kampagner, og de gør det lettere at huske brandet eller produktet*.

Rasmus Lundorff kommer med meget erfaring fra forskellige områder i branchen. Med en baggrund fra både analyse og salg, har han de sidste tre år været med til at guide mediebureauer og kunder, til at skabe løsninger med high-impact, som key account manager her hos Clear Channel Danmark.

“Det handler om at udnytte mediets styrke, den høje dækning, og koble det sammen med relevans og kreativitet. Det er opskriften på en stærk og kreativ løsning. Mulighederne for at få opmærksomhed og skabe helt nye oplevelser for forbrugerne er næsten uendelige. Min ambition er at skabe mange flere kreative løsninger for kunder i Danmark”, siger Rasmus Lundorff.

“Jeg har også en ambition om at ændre opfattelsen af kreative outdoor-kampagner. Ændre det fra at være et add-on på en ”ordinær” kampagne, til at være en integreret del af kampagnen fra start og tilføje ekstra værdi til hele kampagnen med relevans, interaktion og wow-faktor”, konkluderer Rasmus.

En af vores seneste kreative løsninger bestod af et opmærksomhedsskabende hologram for Playstation, Nordisk Film. Relevant placeret foran Gameshop på Fisketorvet i København. Løsningen var den første af sin slags i Danmark.

nordiskfilm-playstation.jpg

Et andet inspirerende eksempel, på en kreativ løsning, er Clear Channel UK’s billboard kampagne for BBC One serien Dracula, der for nylig gik viralt. Draculas ansigt blev genskabt af træstave i billboardet, når en lampe lyste på dem om aftenen.

bbc-one-dracula-scaled.jpg

Få inspiration til din kreative outdoor-kampgne her.

*Out-of-home Consumer Survey Sweden (OCS Sweden)

Ring til os

+45 3644 0244. Eller send en e-mail til kundeservice@clearchannel.dk