Danske Spil reklamerer taktisk smart
I de seneste uger har Danske Spil sat stort ind for deres Quick-brand, som består af sjove og underholdende skrabelodder. Quick-brandet trænger nemlig til et boost i danskernes bevidsthed, da de store talspil som Lotto & Eurojackpot pt. løber med opmærksomheden. Det fortæller Martin Dalsgaard Andersen, Marketingdirektør hos Danske Lotteri Spil A/S, til Dansk Markedsføring*.
Impulsprodukt kræver top-of-mind hos forbrugerne
Quick er et impulsprodukt, forbrugerne vælger i det øjeblik, de står i en butik – f.eks. når de står i kø og søger spænding. Derfor er det enormt vigtigt for Danske Spil, at Quick-brandet er top-of-mind hos forbrugerne, når dagdrømmene pludselig sætter ind.
Reklamerer taktisk smart
Danske Spil reklamerer derfor taktisk smart på medier, hvor de påvirker forbrugerne lige inden købssituationen, lige inden forbrugerne står i kø og et behov opstår.
Det gør de ved at reklamere i de danske shoppingcentre og på parkeringspladser ved dagligvarebutikker, hvor deres skrabelodder sælges.
Det er perfekt timing og perfekt placering af reklamer, når man ønsker at være top-of-mind ved et impulskøb.