0422-oneplus-cphairport-clearchanneldanmark-week14-02.jpg
Nyheder / Analyse

Hvordan visuel priming på OOH kan hjælpe din digitale markedsføring

24/5-22
I en tid hvor Safari, Firefox og snart Google Chrome, har blokeret for tracking af tredjepart cookies, står annoncørerne med en udfordring: relevans. Faktisk viser det sig, at opmærksomheden falder med 40%, hvis ikke reklamebudskabet er relevant for modtageren.

I 2021 gennemførte Lumen Research i samarbejde med outdoor-udbyder, JCDecaux, studiet ‘The Cookieless Future’, hvor de undersøgte hvorvidt visuel priming i gadebilledet, kan hjælpe digitale annoncer til bedre performance.

STUDIET

I samarbejdet med Lumen blev der sammensat tre grupper med respondenter. Målet var at simulere en cookie og en cookiefri “verden”, for efter at sammenligne resultaterne på den udviste kendskab og click-through rate.

Gruppe 1 – Cookies: Disse personer gennemførte en online opgave baseret på kategori. Eksempelvis, blev de bedt om at læse en artikel om top 10 el-biler i UK. Efter gennemført opgave, fortsatte gruppen til et uafhængigt website hvor reklamer var relateret til kategorien el-biler.

Gruppe 2 – Ingen cookies: Disse personer gennemså en street scene (video på 5 minutter), der havde OOH reklame. Herefter gennemførte gruppen en opgave på et uafhængigt website. Reklamer i street scene og på website var forskellige.

Gruppe 3 – Ingen cookies + Priming: Disse personer gennemså en street scene (video på 5 minutter). Én af reklamerne i denne video blev også vist da gruppen gennemførte opgaven på det uafhængige website.

RESULTATERNE

Gruppe 1 havde et kendskab på 39% og en click-thorugh rate på 0,6.

Gruppe 2 havde et kendskab på 23% og en click-through rate på 0,3. Altså et fald på hhv. -40% og -50%.

Gruppe 3, som var blevet udsat for visuel priming i forsøgets første del, havde et kendskab på 39% og click-through rate på 0,5.

Vi kan altså se at den visuelle priming på OOH, mere eller mindre gendanner resultaterne i forhold til cookie-gruppen.

praesentation2.png

Hvad betyder det for annoncørerne?

Med visuel priming har du som annoncør, mulighed for at få dine annoncer til at arbejde for hinanden, på tværs af medier. Du kan med andre ord, forbedre din performance på tværs af kanaler, ved at prime forbrugerne med OOH reklamer, inden de bliver eksponeret for dine digitale annoncer.

Har du lyst til at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dit brand med at opnå en mere effektiv performance på tværs af kanaler? 

Kontakt

Anna-Karina Haugaard

Sales Manager

Source: Lumen Research, JCDecaux: “The Cookieless Future” 2021. 

Ring til os

+45 3644 0244. Eller send en e-mail til kundeservice@clearchannel.dk