
Kampagne i metroen skal mindske Skandinaviens stressniveau i realtid
2/1-23
På tværs af Skandinaviske metrostationer, lanceres nu en omfattende mindfulness-kampagne. Med data i realtid, vil vi mindske stress og øge den mentale tilstedeværelse for millioner af skandinaviske borgere.
Stressepidemi
Sådan beskrives tiden vi lever i, af journalister og forskere, de seneste år. Gallups årlige rapport ”Global Emotions” viser at mennesker er mere stressede og bekymrede end tidligere. Ifølge rapporten bekymrer 42 procent af os og 41 procent føler sig stressede. En tendens der også ses også i tal fra Danmarks Statistik.
En af metoderne der har vist sig at være mest effektiv er mindfulness og meditation, da man igennem korte og enkle øvelser, kan opleve stor effekt. Vi har derfor udviklet kampagnen ”Metro Meditation”, som har til formål at gøre mindfulness tilgængelig for folk i en stresset hverdag.
Gennem Clear Channels eksklusive platform af digitale skærme på metrostationer i København, Oslo og Stockholm, når vi dagligt ud til millioner af Skandinaviske borgere, som pendler til og fra hverdagens gøremål.
Vi ved, at vores skærme får meget opmærksomhed, og med det følger et stort ansvar. Vores platform giver os mulighed for at gøre en forskel og bidrage til folks trivsel og livskvalitet, fortsætter Karsten

Øvelser udviklet i samarbejde med dansk psykolog
I hele januar vil kampagnen køre på vores digitale skærme på tværs af Skandinavien. Kampagnen består af øvelser udviklet i samarbejde med Jacob Piet, Psykolog ved Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet.
Ny forskning viser at regelmæssig træning i mindfulness er blandt de mest effektive metoder til at forbedre mental sundhed. Mindfulness mindsker symptomer på uro, stress og depression. Helt kort, kan det forbedre evnen til at håndtere disse fænomener i hverdagen.
Piet fortsætter:
“Studier viser at øvelse i mindfulness kan skabe strukturelle og funktionelle forandringer i hjernen. Forebyggende træning kan øge den bevidste tilstedeværelse i hverdagen og man kan opleve gode resultater på kort tid, med en simpel teknik der kan udføres hvor som helst. For eksempel på vej til og fra jobbet”
Boostes gennem data i realtid
For at sikre sig at kampagnen bliver vist på rette tid og sted, styres den af offentlig tilgængelig data, fra Google og Twitter. Ved at scanne for søgninger og opslag som indeholder ord relateret til stress, angst og irritation, øges visningerne af kampagnen i perioder hvor disse ord bruges oftere.
“Med denne teknologi er vi i stand til at øge relevansen og komme med det rette budskab til borgerne, som passer til det behov de har på det givne tidspunkt,” fortæller Karsten Rask.