karlfazer-dumle-create-week21-waves-01-ed.jpg
Nyheder / Inspiration

Velkommen til seminar om kreativitet i outdoor kampagner

22/2-22
Dansk Markedsføring og Clear Channel inviterer til seminar d 15. marts med fokus på, hvordan du ved hjælp af kreative løsninger kan maksimere udbyttet af analoge såvel digitale outdoor kampagner.

I en tid hvor forbrugerne bliver eksponeret for taktiske kampagner og direkte markedsføring gennem flere mediekanaler, er det alfa og omega at kunne skille sig ud og gøre sig bemærket. Kreative løsninger som en del af ens marketing strategi er derfor yderst relevant.

Seminaret kommer til at være spækket med interessante og dygtige eksterne profiler, der giver deres bud på, hvordan man kan bruge kreativitet i sine kampagner, og hvilken effekt disse kan have på forbrugerne.

Oplev Clear Channel kundecases fra ind- og udland og foredrag med en af Danmarks mest anerkendte fremtidsforskere, Christiane Vejlø, som fortæller mere i dybden om, hvad kreativitet betyder for os, vores opfattelser af reklamer og markedsføring – samt hvordan de påvirker vores hukommelse og meget mere.

Creative Director Sebastian Jensen fra Publicis Creative fortæller om, hvordan succesfulde outdoorkampagner kan udformes med sigte på et digitalt efterliv: Det vil sige skabe opmærksomhed på sociale platforme og med potentiale for earned media. Sebastian Jensen viser også, hvordan et markedsføringsgeni som rapperen Lil Nas X bruger Outdoor-mediet.

Creative Director Niels Østergaard fra Purple Scout fortæller om sammensmeltningen mellem det analoge og det digitale ved brug af augmented reality på outdoormediet SoMe AR filtrer, Virtual Try-On, AR wayfinding.

3D DOOH, Anamorphic DOOH, Deep Screen – kært barn har mange navne, men uagtet trender dette lige nu på det digitale outdoormedie. BCN Visuals viser cases og fortæller om, hvordan 3D DOOH fungerer og hvilke muligheder der er.

Clear Channel giver dig en ”How To” på, hvordan du kommer i gang med kreativ outdoor. Seminaret er gratis.

Læs mere og tilmeld dig her.

Talere

  • Karsten Rask Mikkelsen, Country Manager, Clear Channel Danmark
  • Rasmus Lundorff, Creative & Commercial Project Manager, Clear Channel Danmark
  • Fremtidsforsker Christiane Vejlø
  • Sebastian Jensen, Creative Director, Publicis Creative
  • Niels Østergaard, Creative Director, Purple Scout
  • Eric Sas, Co-Founder & Creative Director, BCN Visuals
  • Chris Mackinnon, Director of Operation, BCN Visuals

Jordan eksempel på brand, der fangede opmærksomhed med kreativitet

Jordan udstillede megastore tandbørster og tandpasta på Clear Channels adshels, hvilket bestemt fangede opmærksomhed. Trykk på play for at se kampagnen.

Kontakt

Rasmus Lundorff

Senior Manager Create & Engage

Ring til os

+45 3644 0244. Eller send en e-mail til kundeservice@clearchannel.dk