maj-brittbroechner-mortensen-scaled.jpg
Nyheder

Ny Country Manager hos Clear Channel Danmark.

Maj-Britt Brøchner-Mortensen er ny Country Manager hos Clear Channel Danmark. Hun tiltrådte rollen i starten af 2020 som efterfølger til Dennis Højland Nyegaard, der nu er Country Manager for Clear Channel Norge.

Efterspørgslen på outdoor-annoncering er stor og fortsætter med at vokse. Dette er en reaktion på det evige behov hos brands for effektivt at kommunikere med deres publikum – et behov der i den grad bliver indfriet med de nye, digitale muligheder på outdoor.

Maj-Britt Brøchner-Mortensen forfremmes fra rollen som Sales Director til Country Manager for at lede vores indsatser og herunder videreudvikle outdoor-kategorien på det danske marked.

Maj-Britt har mange års erfaring fra mediebranchen og en stærk baggrund indenfor salg og forretningsudvikling. Forinden sin tid hos Clear Channel var Maj-Britt ansat hos Aller Media Group i 11 år som Head of Sales. Maj-Britt startede sin karriere hos Clear Channel i 2018 som Sales Manager og blev hurtigt derefter forfremmet til Sales Director.

Jeg tror på, at et kundecentreret fokus er afgørende for vores forretning, og jeg bestræber mig derfor på, at vi fortsat vil have dette som vores topprioritet. Digitaliseringen af outdoor-medier åbner for mange nye muligheder, men det øger også behovet for, at vi som virksomhed er lydhør, fleksible og effektive i vores dialog med kunderne, siger Maj-Britt Brøchner-Mortensen.

Muligheder for at udvikle markedet.

Ifølge den internationale virksomhed Magna, der laver research i reklamebranchen, var outdoor det eneste traditionelle medie på globalt plan, der viste en væsentlig vækst i 2019.

Den digitale udvikling har taget outdoor til nye højder. Brands kan nu kommunikere til et bestemt publikum eller et bestemt mindset med dynamiske kampagner, handle på baggrund af dagens nyheder eller tilpasse indhold efter vejr, tidspunkt på dagen, trafikken eller anden data.

Digitalisering og kreativt salg er bestemt vækstmuligheder for os. Min ambition er at støtte og opfordre vores kunder til at rykke grænser og virkelig udnytte de unikke muligheder, som dagens outdoor-medie tilbyder – kombinationen af bred dækning og digital fleksibilitet, siger Maj-Britt Brøchner-Mortensen.

Ring til os

+45 3644 0244. Eller send en e-mail til kundeservice@clearchannel.dk