dsc01686-scaled.jpg
Nyheder / Inspiration, Presse

Vi samlede mediebranchen til årets event – OOH at its best, for at hylde Outdoor-mediet når det er allerbedst!

8/6-23
Verdens ældste og mest elskede reklamemedie fortjener en hyldest. Det fik det, da vi samlede mediebranchen til en aften med inspiration, gode snakke, lækker mad og underholdning i verdensklasse!

Efter et par rigtig gode år, hvor vi har vundet flere store kontrakter – Københavns Lufthavn og Københavns Metro, var det fantastisk at samle branchen og inspirere med nogle af de bedste kampagner fra de to miljøer.

Karsten Rask Mikkelsen, Country Manager, Clear Channel.

Mette Friis Olsen, Marketing Manager hos SF Studios, inspirerede med en digital og kreativ Metro kampagne for den nye Spiderman film; Spiderman Across The Spider-Verse. Mette gav et godt eksempel på, hvordan kreativitet både kan skabe impact og samtidig øge relevansen, når Outdoor-miljøet inddrages i kreativet.

Gæsterne havde også glæden af at få historien om; hvordan vi, i samarbejde med OnePlus, har skabt et nyt, stort impact format i Københavns Lufthavn, og hvordan det unikke premium miljø i lufthavnen lægger op til et samarbejde som dette. Marie Dam Feldborg, Nordic Marketing Director, OnePlus, gæstede os på scenen med dette indlæg.

Det var samtidig en fornøjelse at kunne fremhæve, at vi er den førende Outdoor-udbyder i Skandinavien, og at vi nu tilbyder exceptionel dækning under hele Outdoor-rejsen i danskernes hverdag; på gaden, ved Danmarks største supermarkeder, i nogle af Danmarks største shoppingcentre, i Københavns lufthavn og i Københavns Metro.

Karsten Rask Mikkelsen, Country Manager, Clear Channel.

Og når man samler en hel branche, er det uundgåeligt ikke at tale om bæredygtighed. Derfor havde vi også glæden af at have vores CMO, Anna Wiksten, på scenen, til en snak om netop det. For ønsket om en bæredygtig virksomhed og dermed en bæredygtig fremtid er en stor del af vores DNA og vision – Creating the fute of media. Anna gav et indblik i, hvordan alle vores indsatser indenfor bæredygtighed er baseret på helt at undgå eller mindske vores Co2-udslip, og ikke på at kompensere. Vi fokuserer altså på indsatser, der vil gøre en reel forskel, både på kort og ikke mindst på lang sigt, forklarede Anna.

Gæsterne blev også præsenteret for andre hot topics som DOOH og Programmatic.

dsc01867-scaled.jpg

Under aftenen serverede vi en vegansk menu fra Nimb og ingen ringere end Andreas Odbjerg stod for underholdningen. Hvilken aften!

Tak til både kunder, bureauer, samarbejdspartnere og kollegaer for en fantastisk aften!

Vi glæder os allerede til næste år.

Kontakt

Josephine Faurschou

Head of Marketing & Product

Ring til os

+45 3644 0244. Eller send en e-mail til kundeservice@clearchannel.dk