0124-norwegian-playspectacular-cphairport-clearchanneldanmark.jpg
Nyheder / Digitalt, Presse

Nu tilbyder vi programmatisk køb af vores digitale outdoor-medier

31/01-24 Indkøbere kan se frem til automatiseret køb af kontakter i nær fremtid, på tværs af alle vores digitale medier i Europa, med lanceringen af programmatisk køb. Det er et stort vendepunkt for indkøb af DOOH, for nu bliver indkøb af DOOH mere tilgængeligt, fleksibelt og transparent med programmatisk køb, som er baseret på et antal af kontakter og pris baseret på en CPM. 

Tilgængelighed, fleksibilitet og transparens øges med programmatisk køb af DOOH

Programmatisk køb medfører en lang række fordele, hvor især tilgængelighed, fleksibilitet og transparens øges. Mediet og købet er mere tilgængeligt, idet det tilgås digitalt fra en medieplatform såsom Sage+Archer, hvor auction/bidding sker automatisk, og hvor indkøberen kommer udenom den traditionelle og længere købsproces. Samtidig øges fleksibiliteten på mange parametre; der kan købes ind 24/7, der er ingen deadlines, specifikke lokationer kan ekskluderes, og budgettet er også fleksibelt, idet der ikke er et minimumskrav til budget. Hertil kommer den store fordel, at indkøberen har adgang til en live analyse af kampagnen.

dsc2170-scaled.jpg

Norwegian er sammen med mediebureauet Dentsu first-mover på programmatiske indkøb

Norwegians seneste kampagne går på, at flyselskabet igen er Danmarks mest punktlige flyselskab. Kampagnen ses på alle vores digitale reklameskærme i januar og er booket programmatisk af mediebureauet Dentsu.

Nu kan vi kombinere de fleksible og dynamiske muligheder fra online annoncering med dækning fra DOOH. Et helt fantastisk mix, der får stor indflydelse i vores mediestrategi fremadrettet. Kampagnen er den første danske DOOH-kampagne, der er booket programmatisk og markerer vores engagement i digital revolution.

Tina Fristrup, Sales Activation Director, Norwegian

Hugo Gerthofer, Sales Director hos Clear Channel udtaler:
“Vi har nået en milepæl indenfor udviklingen af DOOH med denne lancering og Norwegians kampagne. Det er nu muligt for annoncører at udnytte fordelene i real-time data og indsigter, som fremmer effektiviteten af deres annoncering, og som samtidig beriger offentlige, urbane miljøer med relevante og flotte visuals. Vi ser frem til at fortsætte med at innovere og føre an i DOOH-branchen med smarte løsninger, der driver resultater og skaber mindeværdige oplevelser for forbrugerne.”

Ny valideret currency på DOOH

Lanceringen sker samtidig med, at Clear Channel nu sælger impressions på DOOH, på baggrund af den anerkendte internationale standard for måling af DOOH; AM4DOOH (Audience Measurement for DOOH). Det betyder, at indkøb på DOOH er baseret på et antal af impressions, der er opgjort i en digital valideret currency (VAC, visibility adjusted contacts), som er målt på baggrund af AM4DOOH af det internationale markedsresearch og konsulenthus Ipsos.

Programmatisk indkøb løfter fordelene ved DOOH

En af de store fordele ved DOOH er, at content kan tilpasses og planlægges på baggrund af forskellige triggers såsom vejret. Programmatisk køb løfter denne fordel, da budgettet ikke er låst, og der ikke kræves et fallback materiale, som hidtil har været tilfældet.

Vi udbyder både digitale og klassiske reklameskilte i hele Danmark og i nogle af landets mest eftertragtede reklamemiljøer, såsom Københavns Metro og Lufthavn. De er innovative hvad angår DOOH og har i skrivende stund 513 digitale reklameskærme, fordelt i Københavns Metro, Københavns Lufthavn, i shoppingcentre og på gaden ved trafikerede miljøer i Rødovre og foran Københavns Lufthavn. De fortsætter digitaliseringen af outdoor-mediet i flere byer, allerede i 1. halvår af 2024.
Læs mere om den digitale ekspansion her.

Vil du vide mere?

Jesper Stryhn Katz

Client Manager

Ring til os

+45 3644 0244. Eller send en e-mail til kundeservice@clearchannel.dk